Forside



Musikforlaget Olafssongs • Olafssongs Music Publishers • Danmark
 
   Forsiden med nyheder   •   WebShop   •   Kunstnere   •   Events   •   YouTube Channel   •   FaceBook   •   Om Olafssongs   •   Kontakt Olafssongs

Tony Vejslev

Tony Vejslev udgivelser
i Olafssongs' WebShop

50 Sanske Sange & Viser CD

50 Sanske Sange & Viser sangbog

Tony Vejslevs sange på CD
DVD & på noder


Håndslag til Frank

Tony Vejslevs sange for kor:
"Håndslag til Frank"


Titel

Tony Vejslevs engelske sange:
"Old Poems - New Songs"


Tony Vejslev  Foto: T.O., 2006

KOMPONIST & VISESANGER

25. oktober 1926 - 13. januar 2020

TONY VEJSLEV ER DØD
- Læs Finn Olafssons nekrolog
længere nede på siden.



Om Tony Vejslev

Tony Vejslev blev landskendt i 1950’erne, da han sammen med vennen Frank Jæger - i 1953 - udsendte bogen "19 Jægerviser".

Men allerede som barn under besættelsen 1940-45 optrådte han med egne digte og kompositioner samt recitation af bl.a. jyske digte i de dengang så populære hjemstavnsforeninger. Han fik engagement i bl.a. Lulu Ziegler Kabaret’en og i Tivolis Glassal.
Han medvirkede også i hørespil og teaterforestillinger – og ledede en jazz-kvartet!

Senere – mens han gik på seminariet – var han at finde blandt den lille snes mennesker, der startede det danske fjernsyn – som kameramand og aktør – men efter lærereksamen i 1950 rejste han til Argentina og underviste børn af danske udvandrere.
Siden hjemkomsten fra Argentina har Vejslev undervist i sprog i forskellige skoleformer.

Efter mødet med Frank Jæger på Schneekloths Gymnasium koncentrerede Vejslev sig om musikken til Jægers digte og senere til tekster af andre danske forfattere – det var vennerne Bjørnvig, Sarvig og Brandt og ældre digtere som Emil Aarestrup, Sophus Claussen og Johs. V. Jensen.


Tony Vejslev i sin have i Ejlstrup, Nordsjælland Foto: T.O., 2006


I 1980’erne udsendte Tony Vejslev 3 LP/MC’er, som i 1993 blev samlet og forøget til dobbelt-CD’en "50 danske viser og sange" (Olafssongs OCDDB 023), alle produceret af guitaristen Finn Olafsson.
Det er kendetegnende for Tony Vejslevs melodier, at de er iørefaldende, enkle og sangbare, og de har da også fundet vej til Højskolesangbogen og talrige andre sangbøger og er blevet fortolket af mange kor og solister, bl.a. af Kim Larsen og Eddie Skoller.

Tony Vejslevs viserepertoire er stort og omfatter mange genrer, og hans fortolkning er præget af en sikker stilsans og en eminent sprogbehandling.

Hædersbevisninger:
Tony Vejslev modtog i 1998 Danske Sangskrivere og Komponister/DJBFA's hæderspris og i maj 2006 Folkehøjskolernes Forenings "Den Folkelige Sangs Pris 2006".



Klik og læs om Tony Vejslev & Frank Jæger hér
(Olafssongs' gamle hjemmeside):



ony Vejslev og Frank Jæger i Farum i slutningen af 1940'erne Foto: Muriel Pearson

Tony Vejslev og Frank Jæger i Farum i slutningen af 1940'erne




Læs om musikertrioen Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson,
som igennem mere end et årti har fortolket Tony Vejslev & Frank Jægers fine sange
på både CD og DVD - og ikke mindst også "live".



Tony Vejslev: "Jeg er aldeles imponeret over hvor gode de er."

"Enkel og ukompliceret musik"

Tony Vejslev fortalte følgende i en samtale med Frederiksborg Amts Avis' Karl Erik Frederiksen efter et koncertforedrag med Tom, Finn og Torsten i Gjethuset, Frederiksværk, søndag d. 6. november 2011:

- "Jeg er aldeles imponeret over hvor gode de er."

Sådan lyder det fra komponisten Tony Vejslev, som sad på tilhørerpladserne søndag i Gjethuset,
da de tre trubadurer Tom Frederiksen samt brødrene Finn og Torsten Olafsson gav koncert.
"Oh at være en høne - Hyldest til Frank Jæger og Tony Vejslev" har de kaldt koncertprogrammet, som de har turneret rundt med dette efterår i anledning af Tony Vejslevs 85 års fødselsdag
25. oktober.

- "De holder sig til noderne og til det, som jeg synes der passer til sangene. Det skal være enkelt
og ukompliceret," siger Tony Vejslev, som samarbejdede med Frank Jæger om både tekster og melodier. Det begyndte de på under gymnasieårene på Schneekloths Skole og blev ved med det så længe, at Frank Jæger var produktiv som digter. Det var han indtil cirka to år før sin død i 1977.

- - -

- "Men jeg skrev melodier til de tekster, han skrev. Og hvis teksterne ikke var gode nok, rettede han dem til. Jeg husker blandt andet, da han første gang viste mig teksten til "Bedstefar, tag dine tænder på", at jeg sagde til ham, at teksten slet ikke rimede. Det kan man ikke lave melodi til, sagde jeg. Så gik han straks ind ved siden af med papiret. En halv time efter kom han tilbage med den tekst, som vi alle sammen kender," siger Tony Vejslev til Frederiksborg Amts Avis, hvor du kan læse mere.

Kilde: Karl Erik Frederiksen for Frederiksborg Amts Avis/SN.dk, d. 7. nov. 2011 -
Link: https://sn.dk/Halsnaes/Enkel-og-ukompliceret-musik/artikel/162357




Tony Vejslev   Tony Vejslev

Tony Vejslev i én af sine sidste offentlige optrædender med egne viser og fortællinger:
Café Havehuset i Frederiksborg Slotspark, d. 14. juli 2006. Foto: T.O.


Brochure om Tony Vejslev, medio 20062006 Brochure om Tony Vejslev, medio 2006, 8 s. - lille PDF-fil, 185 kb



Tony Vejslev er død.
25. oktober 1926 - 13. januar 2020.

Bisættelsen fandt sted fra Skansekapellet
i Hillerød d. 22. jan. 2020.
Tak til alle, som kom og var med.

Nekrolog - Tony Vejslev
25. okt. 1926 - 13. jan. 2020

Af musikforlægger, komponist og guitarist Finn Olafsson.

Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at min gode ven, komponisten, visesangeren
og fhv. overlærer Tony Vejslev er afgået ved døden efter kort tids sygdom, 93 år gammel.

Tony Vejslev er især kendt for sine iørefaldende, enkle og sangbare melodier
til Frank Jægers digte.

Han blev landskendt i 1953, da han sammen med vennen Frank Jæger udsendte bogen "19 Jægerviser". Men allerede som barn under krigen optrådte han med egne digte og kompositioner samt recitation af bl.a. jyske digte i de dengang så populære hjemstavnsforeninger.
Han fik engagement i bl.a. Lulu Ziegler Kabaret'en og i Tivolis Glassal. Han medvirkede
også i Danmarks Radios Drengekor, i hørespil og teaterforestillinger - og ledede en jazz-kvartet!

Efter mødet med Frank Jæger på Schneekloths Gymnasium koncentrerede Tony Vejslev sig
om musikken til Frank Jægers digte og senere til tekster af andre danske forfattere -
det var vennerne Thorkild Bjørnvig, Ole Sarvig og Jørgen Gustava Brandt og ældre digtere
som Emil Aarestrup, Sophus Claussen og Johs. V. Jensen.

Allerede, mens Tony gik på seminariet, var han at finde blandt den lille snes mennesker,
der startede det danske fjernsyn - som kameramand og aktør.
Efter sin lærereksamen i 1950 rejste han til Argentina og underviste børn af danske udvandrere.
Siden hjemkomsten fra Argentina underviste han i sprog i flere skoleformer og bosatte sig
på Samsø med sin hustru Benthe - og siden i Ejlstrup ved Helsinge i Nordsjælland.
Han afsluttede sin karriere som overlærer i midten af 1980'erne på Fredensborg Skole.

På baggrund af at Kim Larsen i 1982 havde fået stor succés med maxi-singlen "5 Eiffel",
som indeholdt to af Tony Vejslevs melodier, blev jeg opfordret af Poul Bruun, Medley/Xenia Records, til at kontakte Tony mhp. at producere en LP med Tony som solist.
Det førte i 1983 til indspilningen af LP'en "Tony Vejslev synger Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig,
Ole Sarvig og Johs. V. Jensen", og senere til indspilning og udgivelse på LP/CD og i nodebøger på Olafssongs af stort set samtlige melodier Tony Vejslev har komponeret.


Tony Vejslev, 1983 Foto: T.O., 1983


Men ikke mindst førte det til et, gennem fire årtier, langt samarbejde mellem Tony og Musikforlaget Olafssongs - og ét for mig berigende nært venskab med et vidunderligt,
inspirerende, humoristisk og musikalsk menneske.

Efter at Tony Vejslev selv ophørte med at optræde, overtog Tom Frederiksen, Torsten Olafsson og jeg dépêchen og har optrådt over hele landet med et stort antal hyldestkoncerter for Tony Vejslev og Frank Jæger.
Over alt bliver vi mødt af et publikum, for hvem Tony Vejslevs melodier til Frank Jægers digte har stor betydning, ligesom vi møder utallige elever, som fortæller begejstret om deres charmerende lærer.

Tony Vejslev efterlader sig sin søn Jakob Vejslev og sit barnebarn Kristoffer Vejslev Dyssegaard,
der også er komponister.

Æret være Tony Vejslevs minde.

Tony Vejslev bisættes fra Skansekapellet, Skansevej 113-115, 3400 Hillerød
onsdag den 22. januar 2020 kl. 14.

Tony Vejslev, 2001 Foto: T.O., 2001


Se og gem nekrologen som PDF-fil

Olafssongs pressemeddelelse, 15. jan. 2020 (PDF-fil)

Musikforlaget Olafssongs • Pårupvej 44 • DK-3230 Græsted • Danmark • Telefon: (+45) 29 26 34 59 • E-mail: ol@olafssongs.dk • Copyright © Olafssongs