Tony Vejslev

 

Komponist & visesanger



Tony Vejslev
Tony Vejslev
Foto: T. Olafsson
Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger
Hyldest til
Tony Vejslev
& Frank Jæger

Tony Vejslev 85 år d. 25. oktober 2011

 
Tony Vejslev 85 år - pressemeddelelse

Klik for pressemeddelelse


NY CD: "Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger"
Olafssongs OCD 056

 
Læs mere om CD-release koncerten
CD-release koncert i Abbedsalen på Esrum Kloster 28. oktober 2010
Klik i billedet og læs mere om koncerten


Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger
Klik i billedet og læs mere om trioen,
CD'en og kommende koncerter

Torsten Olafsson, Finn Olafsson og Tom Frederiksen
Torsten Olafsson
Finn Olafsson
Tom Frederiksen

Om Frank Jæger og hans forfatterskab - litteratur

Kasper Anthoni, Cand. mag. i dansk, redigerer denne FaceBook-gruppe:
Om Frank Jæger

Kasper Anthoni: Den krakelerede idyl  Kasper Anthoni: Genfunden

Kasper Anthoni: "Den krakelerede idyl" & "Genfunden"

Kasper Anthoni er en stor kender af Frank Jægers forfatterskab.
Her kan man læse og download'e hans online bøger om Frank Jæger: www.idylia.dk

Der finder man også udførlige litteraturhenvisninger. Mange af Frank Jægers udgivelser er udsolgte fra forlagene, men på antikvar-
boghandlernes hjemmesider på internettet kan man imidlertid finde mange Frank Jæger udgivelser til fornuftige priser - f.x.:
www.antikvariat.net, www.bogtorvet.net, www.corsaren.dk & www.saxo.com.

Udvalgte bogtitler - findes på de fleste biblioteker:

2006 - May Schack: Det grønne mørke - Frank Jæger. Kapitel i Dansk Litteraturs Historie, Bd. 4: 1920-1960. Red. af Klaus P. Mortensen og May Schack. Gyldendal, s. 518-525. Læs kapitlet online (PDF): Det grønne mørke - Frank Jæger

2002 - Jacob & Janus Kramhøft, (red.):
Skyggerne gror - et portræt af Frank Jæger. Tiderne Skifter, 133 sider.

2002 - Finn Stein Larsen:
Den magiske livskreds. Frank Jægers lyrik. Gads Forlag, 309 sider.

2001 - Finn Stein Larsen, (red.):
Frank Jæger. Samlede digte. Gyldendal, 423 sider.

1996 - Lotte Thyrring Andersen:
Det Grønne mørke. Rummelighed og intethed i Frank Jægers digtning. Odense Universitetsforlag, 136 sider, illustreret.

1993 - Frans Lasson:
Den unge Jægers Breve 1944-1956. Gyldendal, 489 sider.

1986 - Steen Harvig, red.:
Om Frank Jæger. Systime, 193 sider.

Læs også om Frank Jæger på Wikipedia Danmark

 

CD med 14 Tony Vejslev melodier
indsunget af Kammerkoret Broccoli

Håndslag til Tony
Digte af Frank Jæger - Melodier af Tony Vejslev
14 satser for blandet kor arrangeret af
Jakob Vejslev & Torsten Olafsson

Tony Vejslevs søn, komponisten, guitaristen og billedkunstneren Jakob Vejslev, har i anledning af sin fars 80 års fødselsdag i 2006 - assisteret af Torsten Olafsson - arrangeret en perlerække af de kendteste Tony Vejslev/Frank Jæger melodier for blandet kor/SATB à cappella.
Under ledelse af Lotte Smith-Petersen har Kammerkoret Broccoli i slutningen af november 2006 i Enghave Kirke indsunget denne kor-suite på CD.
CD'en er produceret af Finn Olafsson i tæt samarbejde med konservatorieuddannet tonemester og indspilningsproducer Torsten Jessen/Micropascal.dk.

Samtidigt med CD'en har Musikforlaget Olafssongs også udgivet alle korsatserne på noder, både i et komplet korhæfte og som separatnoder.

Jakob Vejslev har arrangeret melodierne "April, april (Bedstefar, tag dine tænder på)", "Væredigtet (O at være en høne)", "Påske", "Kirsten og vejen fra Gurre", "Håndslag til Tony", "Liden sol", "Sidenius i Tikøb", "Før stormen", "Lille vinter", "Rim til min kones kludeklip", "Ud af en vinter" og "Sået på et olmerdug" - samlingen kompletteres med "Oktoberaften på landet" og "Efter et bal i Stockholms Län", begge arrangeret af Torsten Olafsson, som også har virket som projektets koordinator.

Læs mere om nodepublikationerne på denne side:
"Noder: Olafssongs 2000 Catalog".

Link til Jakob Vejslevs hjemmeside:
www.jakobvejslev.com
Link til Micropascal/Torsten Jessens hjemmeside:
www.micropascal.dk


Kammerkoret Broccoli i Enghave Kirke, nov. 2006

Lotte Smith-Petersen & Kammerkoret Broccoli
under optagelserne i Enghave Kirke, nov. 2006
Foto: Finn Olafsson

Kammerkoret Broccoli blev dannet i 1984, med Lotte Smith-Petersen som dirigent, og har i årene sidenhen givet talrige koncerter i Danmark og i udlandet. Korets repertoire spænder vidt: Fra klassiske værker, kirkelige som verdslige, til helt nutidig kompositionsmusik - heriblandt også flere helt nye korværker af Jakob Vejslev, indsunget på CD i 2004.
Det er blevet til anerkendelsesværdige priser i forbindelse med internationale korkonkurrencer og nu 4 CD-udgivelser i eget navn.
I 2006 udkom den 3. af disse, "Julen har englelyd", med et udsøgt, varieret repertoire af både danske og udenlandske julemelodier og større julemusikværker.
I sit korarbejde lægger Lotte Smith-Petersen en særlig vægt på korstemmedannelsen: Kammerkoret Broccoli er gennem tiden kommet til at udmærke sig ved en levende, fri og homogen klang, som formidler tonen også i Tony Vejslevs iørefaldende sange og Frank Jægers underfundige digte på fineste vis.

De medvirkende korsangere på CD'en "Håndslag til Tony":

Sopraner: Jette Bessing, Kamma Kristensen Dal, Anne Kofod,
Anne-Mette Rasmussen, Anne Skjerk & Tove Kristiansen Stryhn.
Alter: Anne Milling Andersen, Heather Boyd, Jytte Halkjær,
Stine Winther Junge, Inger Kristine Meder, Trine Nielsen,
Ida Ravn & Kirstine Schjermer.
Tenorer: Philippe Laraignou, Jens Legaard, Torben Petersen
& Anders Rosbach.
Basser: Carsten Bessing, Mads Borup, Artur Bugsgang,
Morten Fischer & Garry Paul Gippert.

Link til Kammerkoret Broccoli's hjemmeside: www.kammerkoretbroccoli.dk





Håndslag til Tony

Håndslag til Tony
Kor-CD - 2007


Jakob Vejslev

Jakob Vejslev
Foto:
Kristian Kjeldsen

Torsten Jessen

Torsten Jessen
Micropascal.dk
Foto: Finn Olafsson
















Lotte Smith-Petersen

Lotte Smith-Petersen
Dirigent
Kammerkoret
Broccoli
CD'en Julen har englelyd

Julen har englelyd
CD, 2006

Håndslag til Tony

14 Tony Vejslev kor-arrangementer udgivet på noder

Jakob Vejslev og Torsten Olafsson's SATB-arrangementer er udgivet på tryk, både i et korhæfte med alle 14 melodier, samt som separatnoder.

Læs mere om kornoderne under menu'en "Noder: Olafssongs 2000 Catalog".

"Håndslag til Tony" kan bestilles og betales online på denne side: Bestilling.





Håndslag til Tony, korhæfte

Til toppen

Tony Vejslev - hent/kopiér pressefotos

Venstreklik midt i billedet for at åbne ny side med PR-fotos
til download i 300dpi opløsning


Tony Vejslev


Kammerkoret Broccoli, 2007

Kammerkoret Broccoli

Koncerter med Kammerkoret Broccoli

Link til Kammerkoret Broccoli's hjemmeside - koncerter: www.kammerkoretbroccoli.dk
 

Tony Vejslev 80 år d. 25. oktober 2006

PRESSEMEDDELELSE
18. oktober 2006

TONY VEJSLEV FYLDER 80

Komponisten, visesangeren og læreren Tony Vejslev
fylder den 25. oktober 2006 80 år.

Tony Vejslev modtog i år "Den folkelige sangs pris", som blev overrakt til komponisten ved et arrangement i forbindelse med Folkehøjskolernes Forenings generalforsamling den 18. maj på Esbjerg Højskole. Tony Vejslev kvitterede efter modtagelsen med både sang og anekdoter fra et langt liv i musikkens og poesiens tjeneste.

I anledning af Tony Vejslevs 80 års dag udgiver Musikforlaget Olafssongs i år en sangbog med arrangementer for kor. 14 af Tony Vejslevs kompositioner til digte af Frank Jæger er blevet arrangeret for kor af primært hans søn Jakob Vejslev og af Torsten Olafsson. Arrangementerne vil ligeledes blive udgivet på CD med Kammerkoret Broccoli under ledelse af Lotte Smith-Pedersen.

Tony Vejslev blev landskendt i 50'erne, da han sammen med vennen Frank Jæger - i 1953 - udsendte bogen "19 Jægerviser", men allerede som barn under krigen optrådte han med egne digte og kompositioner samt recitation af bl.a. jyske digte i de dengang så populære hjemstavnsforeninger.
Han fik engagement i bl.a. Lulu Ziegler Kabaret'en og i Tivolis Glassal. Han medvirkede i hørespil og teaterforestillinger - og ledede en jazz-kvartet!
Senere - mens han gik på seminariet - var han at finde blandt den lille snes mennesker, der startede det danske fjernsyn - som kameramand og aktør - men efter lærereksamen i 1950 rejste han til Argentina og underviste børn af danske udvandrere. Siden hjemkomsten fra Argentina har Vejslev undervist i sprog i forskellige skoleformer.
Efter mødet med Frank Jæger på Schneekloths Gymnasium koncentrerede Vejslev sig om musikken til Jægers digte og senere til tekster af andre danske forfattere - det var vennerne Bjørnvig, Sarvig og Brandt og ældre digtere som Emil Aarestrup, Sophus Claussen og Johs. V. Jensen.
I 80'erne udsendte Tony Vejslev 3 LP/MC'er, som i 1993 blev samlet og forøget til dobbelt-CD'en "50 danske Viser og Sange", alle produceret af guitaristen Finn Olafsson.

Om sin seneste publikation "Old Poems - New Songs" udtaler Tony Vejslev: "Allerede under mit første besøg i England i sommeren 1938 - som medlem af Statsradiofoniens Drengekor - blev jeg fascineret af det engelske sprog; en fascination, der fortsatte under mit skoleforløb og vedblev under 35 års virke som engelsklærer i folkeskolen.
Da jeg i 1996 sad alene i et hus ud til Atlanterhavskysten i Cornwall i fjorten dages regnvejr, begyndte jeg at sætte melodier til nogle af de engelske digte, jeg havde medbragt; en broget blanding af kendte og mindre kendte digte fra fire århundreder, fra Izak Walton i 1600-tallet til Yeats fra 1900-tallet. Det er min erfaring fra mit arbejde med danske tekster, at en melodi kan tilføre en tekst et supplement og bidrage til, at den "går bedre ind", og jeg anlagde derfor min nye bog og CD: "Old Poems - New Songs" - som en kombineret digtsamling/sangbog og en egentlig lærebog til brug for større elever i gymnasiet og andre højere skoleformer op til universitetet, herhjemme eller hvorsomhelst på kloden, hvor man dyrker det engelske sprog."

Det er kendetegnende for Tony Vejslevs melodier, at de er iørefaldende, enkle og sangbare, og de har da også fundet vej til Højskolesangbogen og talrige andre sangbøger og er blevet fortolket af mange kor og solister, bl.a. af Kim Larsen og Eddie Skoller. Tony Vejslevs viserepertoire er stort og omfatter mange genrer, og hans fortolkning er præget af en sikker stilsans og en eminent sprogbehandling.

Udgivelser, fonogrammer:

Frank Jægers vilde hverdag (Gyldendal LP, 1960, indslag).
Tony Vejslev synger Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig, Ole Sarvig og Johs V. Jensen.
(Medley LP, 1983. Olafssongs MC, 1990).
Håndslag til Frank (Olafssongs LP/MC, 1988).
Til dine Øjnes Aandemusik (Olafssongs LP/MC, 1990).
50 danske viser og sange (Olafssongs dobbelt-CD, 1993).
Old Poems - New Songs (Olafssongs CD, 2001).
Tony Vejslev & Frank Jæger, 14 sange for kor (Olafssongs CD, 2006).

Udgivelser, nodebøger:

19 jægerviser (Gyldendal, 1953. Genoptrykt 1968).
26 viser af Frank Jæger og Tony Vejslev (Gyldendal, 1987).
5 Farum-digte (Olafssongs, 1988).
18 danske sange (Olafssongs, 1990).
Old Poems - New Songs (Olafssongs, 2001).
Tony Vejslev & Frank Jæger, 14 sange for kor (Olafssongs, 2006).


Tony Vejslev


Tony Vejslev

Tony Vejslev synger og fortæller - i Café Havehuset
Frederiksborg Slotspark, d. 14. juli 2006
Fotos: Torsten Olafsson




Tony Vejslev
Tony Vejslev
Foto: T. Olafsson














































































Til toppen

Tony Vejslev signerede sangbøger og CD'er i Fredensborg Boghandel

Tony Vejslev virkede gennem 24 år som lærer på Fredensborg Skole.
I anledning af hans 80 års fødselsdag d. 25. oktober viste Fredensborg Boghandel i oktober måned en udstilling af Tony Vejslev's mange plade- og nodeudgivelser, suppleret med en række historiske skoleklassebilleder, som bragte mangent et kært skoleminde frem hos Tony's tidligere elever.
Lørdag d. 28. oktober kunne man møde Tony Vejslev, som i boghandelen også signerede sangbøger og CD'er til alle interesserede blandt de mange fremmødte. Komponisten blev også interviewet af Fredensborg Lokalradio den samme dag.


Fredensborg Boghandel

Tony Vejslev signerer

Udstillingen, Fredensborg Boghandel

Tony Vejslev interviewes

Fotos: Torsten Olafsson

 

Tony Vejslev modtager "Den Folkelige Sangs Pris 2006"

PRESSEMEDDELELSE
18. maj 2006

DEN FOLKELIGE SANGS PRIS 2006: KOMPONISTEN TONY VEJSLEV

I forbindelse med Folkehøjskolernes Forenings generalforsamling på Esbjerg Højskole den 18. maj blev "Den folkelige Sangs pris" på kr. 25.000,- overrakt til den snart 80-årige komponist og visesanger Tony Vejslev.

Ved overrækkelsen sagde medlem af priskomitéen, højskoleforstander Claus Skjold Larsen, i motivationen for pristildelingen:

"Med enkelhed og original stringens har aftenens prismodtager igennem et langt liv beriget os med visemelodier, der har sat især Frank Jægers digte ind i vor fælles bevidsthed. Hvis ikke disse fremragende digte var blevet til folkelige sange kan man godt frygte, at de var forblevet en velbevaret hemmelighed blandt de særligt indviede."

"Den folkelige sangs pris går til Tony Vejslev for hans evne til at formidle poesien gennem et stærkt og lødigt melodiunivers, hvor alle er inviteret indenfor. Prisen gives endvidere for hans livslange vilje til at bruge denne evne. Tony fylder 80 i år, så vi kan roligt ønske tillykke med det i hvert fald foreløbige livsværk".

Tony Vejslev kvitterede efter modtagelsen med både sang og anekdoter fra et langt liv i musikkens og poesiens tjeneste.

For yderligere informationer kontakt priskomitéen for Den Folkelige Sangs Pris 2006:
Claus Skjold Larsen, forstander, Støvring Højskole: 98 37 10 03
Karen Hanne Munk, lærer, Højskolen Østersøen: 74 63 20 70
Jakob Bonderup, lærer, Engelsholm Højskole: 20 40 88 98
Jesper Vognsgaard, forstander, Engelsholm Højskole: 20 89 25 75

Kommunikationsmedarbejder, FFD, Jesper Himmelstrup:
Direkte: 3336 4264 / Mobil: 22161611 / E-mail: jh@ffd.dk


Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskolernes Hus
Nytorv 7, 1450 København K
www.hojskolerne.dk




Højskolebladets forside





































Til toppen


Billeder fra prisoverrækkelsen på Esbjerg Højskole


Højskolebladet nr. 11

Højskolebladet nr. 11 - Forsidefoto: Anders Berthelsen

Publikum

Tony Vejslev

Stående ovationer

Stående ovationer ...

Fotos: Finn Olafsson
Til toppen

Om Tony Vejslev

Tony Vejslev blev landskendt i 1950’erne, da han sammen med vennen Frank Jæger - i 1953 - udsendte bogen "19 Jægerviser", men allerede som barn under krigen optrådte han med egne digte og kompositioner samt recitation af bl.a. jyske digte i de dengang så populære hjemstavnsforeninger. Han fik engagement i bl.a. Lulu Ziegler Kabaret’en og i Tivolis Glassal.
Han medvirkede også i hørespil og teaterforestillinger – og ledede en jazz-kvartet!

Senere – mens han gik på seminariet – var han at finde blandt den lille snes mennesker, der startede det danske fjernsyn – som kameramand og aktør – men efter lærereksamen i 1950 rejste han til Argentina og underviste børn af danske udvandrere.
Siden hjemkomsten fra Argentina har Vejslev undervist i sprog i forskellige skoleformer.

Efter mødet med Frank Jæger på Schneekloths Gymnasium koncentrerede Vejslev sig om musikken til Jægers digte og senere til tekster af andre danske forfattere – det var vennerne Bjørnvig, Sarvig og Brandt og ældre digtere som Emil Aarestrup, Sophus Claussen og Johs. V. Jensen.

I 1980’erne udsendte Tony Vejslev 3 LP/MC’er, som i 1993 blev samlet og forøget til dobbelt-CD’en "50 danske viser og sange" (Olafssongs OCDDB 023), alle produceret af guitaristen Finn Olafsson.
Det er kendetegnende for Tony Vejslevs melodier, at de er iørefaldende, enkle og sangbare, og de har da også fundet vej til Højskolesangbogen og talrige andre sangbøger og er blevet fortolket af mange kor og solister, bl.a. af Kim Larsen og Eddie Skoller.
Tony Vejslevs viserepertoire er stort og omfatter mange genrer, og hans fortolkning er præget af en sikker stilsans og en eminent sprogbehandling.

Hædersbevisninger:
Tony Vejslev modtog i 1998 Danske Sangskrivere og Komponister/DJBFA's hæderspris og i maj 2006 Folkehøjskolernes Forenings "Den Folkelige Sangs Pris 2006".





Tony Vejslev og Frank Jæger, 1948

Tony Vejslev
Frank Jæger
1948
Foto: Muriel Pearson

Tony Vejslev, 1983

1983

Tony Vejslev, 1990

1990
Til toppen

Tony Vejslevs biografi publiceret i elegant brochure (PDF)

I anledning af Tony Vejslevs 80 års fødselsdag d. 25. oktober 2006 har Musikforlaget Olafssongs produceret en stilfuld brochure, som i mange detailler beskriver den prisbelønnede komponist og visesangers forunderlige karriere.

Klik hér for at se en skærmversion af publikationen:
Tony Vejslev biografi 2006 (PDF-fil, 190 kb)

Tony Vejslev biografien kan rekvireres vederlagsfrit
hos Musikforlaget Olafssongs:
Telefon 48 39 22 59 - E-mail: ol@olafssongs.dk



Tony Vejslev biografi, forside

Om sangbogen "50 danske viser & sange"

Om sangbogen "50 danske viser & sange" skriver Tony Vejslev i sit forord:

Det begyndte med, at min far købte mig en lille, brugt guitar, og tante Augusta i Frelsens Hær lærte mig tre-fire akkorder - nok til at jeg kunne synge et par viser i en forening og tjene 10 kroner.
I 11-12 årsalderen skrev jeg "digte" med egne melodier til.

Senere, i gymnasiet, kom jeg i klasse med Frank Jæger og erkendte, at hans digte var bedre end mine - og så koncentrerede jeg mig om melodier til hans. Efter at Jægers "Dydige Digte" i 1948 var udkommet på Wivels Forlag, blev Frank inddraget i kredsen omkring tidsskriftet "Heretica", og der lærte jeg andre samtidige digtere at kende: Ole Sarvig, Thorkild Bjørnvig og Jørgen Gustava Brandt.
Og hvad var vel mere naturligt for mig end at skrive musik til deres digte!

Der var da også en del andre unge poeter. Men i 60’erne begyndte mange af dem at opgive den strenge versform og rimene og i stedet skrive prosa-digte, og de lod sig ikke sætte på en sangbar melodi, så jeg gik baglæns - så at sige - og søgte ned til forbillederne for mange unge digtere: Johs. V. Jensen, Sophus Claussen og Emil Aarestrup.

Men hvorfor overhovedet skrive melodier til digte?
Nåja - ellers kan de jo ikke synges.
Og mange er de gode digte, hvis udbredelse og levetid skyldes, at de har fået en melodi. En melodi kan tilføre et digt nye dimensioner ved at fremhæve og understrege digtets mening og sjæl. Tilmed gør melodien det lettere at lære og huske teksten.
Da min egen stemmepragts tonemæssige omfang beløber sig til cirka halvanden oktav, og jeg selv synger melodierne, er de dermed også tilgængelige for andre med begrænset sangstemme - det vil sige de fleste. Her er de så, digtene og melodierne, lige til at synge.

Jeg har selv indsunget sangene på dobbelt-CD’en "50 danske viser & sange", udgivet på Olafssongs i 1993.

Tony Vejslev - 2002

Læs mere om sangbogen under menu'en "Noder: Olafssongs 2000 Catalog".

"50 danske viser & sange" kan bestilles og betales online på denne side: Bestilling.


50 danske viser & sange



































Til toppen

Om sangbogen/CD'en "Old Poems - New Songs"

Om sangbogen "Old Poems – New Songs" udtaler Tony Vejslev:

"Allerede under mit første besøg i England i sommeren 1938 – som medlem af Statsradiofoniens Drengekor – blev jeg fascineret af det engelske sprog; en fascination, der fortsatte under mit skoleforløb og vedblev under 35 års virke som engelsklærer i folkeskolen.
Da jeg i 1996 sad alene i et hus ud til atlanterhavskysten i Cornwall i fjorten dages regnvejr, begyndte jeg at sætte melodier til nogle af de engelske digte, jeg havde medbragt; en broget blanding af kendte og mindre kendte digte fra fire århundreder, fra Izak Walton i 1600-tallet til Yeats fra 1900-tallet.

Det er min erfaring fra mit arbejde med danske tekster, at en melodi kan tilføre en tekst et supplement og bidrage til, at den "går bedre ind", og jeg anlagde derfor min nye bog og CD: "Old Poems – New Songs" – som en kombineret digtsamling/sangbog og en egentlig lærebog til brug for større elever i gymnasiet og andre højere skoleformer op til universitetet, herhjemme eller hvorsomhelst på kloden, hvor man dyrker det engelske sprog."

Tony Vejslev - 2000

Læs mere om sangbogen under menu'en "Noder: Olafssongs 2000 Catalog".

"Old Poems – New Songs" kan bestilles og betales online på denne side: Bestilling.


Old Poems - New Songs
















Til toppen

Diskografi

Frank Jægers vilde hverdag (Gyldendal LP, 1960 - indslag)
Tony Vejslev synger Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig,
Ole Sarvig og Johs V. Jensen (Medley LP, 1983 - Olafssongs MC, 1990)
Håndslag til Frank (Olafssongs LP/MC, 1988)
Til dine Øjnes Aandemusik (Olafssongs LP/MC, 1990)
50 danske viser og sange (Olafssongs dobbelt-CD, 1993)
Old Poems – New Songs (Olafssongs CD, 2001)
Kammerkoret Broccoli: Håndslag til Tony (Olafssongs CD, 2007)
Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson:
Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger (Olafssongs CD, 2010)
Til toppen

Diskografi: CD'er med Tony Vejslev's melodier

 
TOM FREDERIKSEN, FINN OLAFSSON & TORSTEN OLAFSSON
Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger
Olafssongs OCD 056

Klik i billedet og læs mere om CD'en

Læs mere om Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger

KAMMERKORET BROCCOLI
Dirigent Lotte Smith-Petersen
Håndslag til Tony
Digte af Frank Jæger - Melodier af Tony Vejslev
14 satser for blandet kor arrangeret af
Jakob Vejslev & Torsten Olafsson
Olafssongs OCD 052
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Håndslag til Tony

TONY VEJSLEV
50 danske viser & sange
Olafssongs OCDDB 023
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
50 danske viser & sange

TONY VEJSLEV
Old Poems - New Songs
Olafssongs OCD 036
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Old Poems - New Songs

Til toppen

Nodeudgivelser

19 jægerviser (Gyldendal, 1953 - genoptrykt 1968)
26 viser af Frank Jæger og Tony Vejslev (Gyldendal, 1987)
Tony Vejslev: 5 Farum-digte (Olafssongs, 1988)
Tony Vejslev: 18 danske sange (Olafssongs, 1990)
Tony Vejslev: Old Poems – New Songs
(Olafssongs 2000 Catalog, 2001)
50 danske viser & sange
(melodierne fra dobbelt-CD'en af samme navn
- Olafssongs 2000 Catalog, 2002)
Håndslag til Tony: Digte af Frank Jæger - Melodier af Tony Vejslev
14 satser arrangeret for blandet kor (SATB)
af Jakob Vejslev & Torsten Olafsson
(Olafssongs 2000 Catalog, 2006-2007)
Håndslag til Tony, korhæfte

Kontakt

Tony Vejslev c/o Musikforlaget Olafssongs
Telefon: 29 26 34 59 - E-mail: ol@olafssongs.dk
 

Til toppen
 

Musikforlaget Olafssongs • Olafssongs Music Publishing
Pårupvej 44 • DK-3230 Græsted • Danmark
Telefon: (+45) 48 39 22 59 • Mobil: (+45) 29 26 34 59
E-mail: ol@olafssongs.dk