Webshop Kunstnere CD'er Noder Old Website

Finn Olafsson

 

Guitarist & komponist,
producer & musikforlægger

Finn Olafsson

Finn Olafsson på FaceBook Finn Olafsson
på FaceBook


Finn Olafsson


Ny Finn Olafsson CD:
"Music From North Sealand"


Finn Olafsson: Music from North Sealand

Klik og læs mere om "Music From North Sealand"
på www.finnolafsson.com
 

Finn Olafsson på FaceBook & YouTube

www.facebook.com: Finn Olafsson
www.youtube.com: Finn Olafsson
www.youtube.com: Strofer i Tusmørket
Til toppen

Finn Olafsson præsenteres i musikbladet
AKUSTIK GITARRE, Tyskland

 
"Gefühlvoller Wikinger"

I marts-april 2007 udgaven af det tyske musikblad AKUSTIK GITARRE præsenteres Finn Olafsson fornemt i et dybdegående 3-siders illustreret interview med Stefan Woldach, suppleret med en fingerpicking guitar workshop med fokus på Finn's solo guitar komposition "Our House" (Part 1).


Akustik Gitarre, forside 2/07, detalje

Akustik Gitarre 2/07 forsiden, detalje - Foto: Manfred Pollert

Link til AKUSTIK GITARRE:
www.akustik-gitarre.com
Akustik Gitarre 2/07 forside

Akustik Gitarre
2/07 - marts-april

Akustik Gitarre 2/07 CD

Akustik Gitarre CD
med guitar-
workshop'en
"Our House", Part 1

Nominering til Danish Music Awards - Folk 2007

Anders Roland & Finn Olafsson nomineret til Danish Music Awards
- Folk 2007 pris.
De to guitarister og komponister var på baggrund af deres seneste CD "Blues" blandt de tre nominerede til årets Folk pris indenfor kategorien "Årets danske komponist".

Læs pressemeddelelsen samt meget mere om Anders Roland & Finn Olafsson og deres musik på denne side:
Anders Roland & Finn Olafsson



Blues

Blues

Link til Finn Olafssons website.

www.finnolafsson.com;
Lyt til lydklip fra alle indspilningerne på hans to soloplader
"Acoustic Guitar" og "Acoustic Guitar 2"
og hans CD'er sammen med Anders Roland:
www.finnolafsson.com
 

Finn Olafsson

Foto: Hans Ole Madsen


Pressemeddelelse

FINN OLAFSSON: "Acoustic Guitar" 

NYT SOLO-ALBUM - "ACOUSTIC GUITAR 2" - 24 ÅR EFTER - 
Udgives samtidigt med genudgivelsen af "ACOUSTIC GUITAR" på CD 
d. 25. Oktober 2004 

Lidt historie
Da guitaristen Finn Olafsson i 1980 udgav sit første helt instrumentale akustiske solo-album "Acoustic Guitar", var det med en forhåbning om, at der - indenfor en overskuelig periode - ville blive udgivet en efterfølger med udgangspunkt i den samme type akustisk guitarmusik.
"Acoustic Guitar" blev nemlig en succés - såvel kunstnerisk som kommercielt. Kunstnerisk, fordi det var lykkedes at koge musikken helt ned til det basale, og kommercielt, fordi LP'en solgte godt. Masser af "vordende" guitarister blev ligeledes inspireret af musikken, og mange udviklede deres spil godt hjulpet af numrene. At albummet også blev udgivet som nodealbum i 1980, har givetvis været medvirkende dertil.

Nu,
24 år efter, er det endelig en realitet, at efterfølgeren "Acoustic Guitar 2" er klar til udgivelse. Her er udtrykket endnu mere koncentreret, idet albummet er indspillet helt solo - altså én guitarist med én akustisk stålstrengsguitar i alle numrene. Med andre ord: Ingen overdubs! At der skulle gå så mange år, kan være svært at forstå, men mange andre opgaver pressede sig på for Finn Olafsson:
Ikke mindst arbejdet med mere end 100 pladeudgivelser som producer og guitarist for forskellige andre kunstnere - dertil kommer hans tætte samarbejde med guitaristen Anders Roland, hvor Finn Olafsson stadig også finder udtryk for sin akustiske guitarmusik.

Musikken
er, som på den første "Acoustic Guitar", skrevet af Finn Olafsson selv. Musik er jo en svær størrelse at beskrive med få ord, hvis den ikke hører ind under bestemte genrer. Til grund for Finn Olafssons karakteristiske guitarmusik ligger mange års fordybelse som komponist, guitarist og producer i et mangeartet professionelt musikmiljø, hvor det personlige udtryk altid har været vægtet højere end genreinddelinger.
Resultatet af dette kan høres på "Acoustic Guitar" CD'erne - og kan f.eks. kaldes "Akustisk guitarmusik"!

Guitarerne
på "Acoustic Guitar 2" spiller Finn Olafsson udelukkende på danske håndbyggede Kehlet guitarer, bygget af Ole Kehlet. Disse unike guitarer har været til stor inspiration for Finn Olafsson, og har haft stor betydning for det endelige udtryk - såvel klangligt som kompositorisk. I CD'ens booklet kan man se detaljer af guitarerne, ligesom man kan læse en del om hvilke guitarer og omstemninger af guitarerne, der bliver brugt på de enkelte numre.

Genudgivelse af "Acoustic Guitar"
Samtidigt med udgivelsen af "Acoustic Guitar 2" udgiver Olafssongs også "Acoustic Guitar" fra 1980 på CD i en ny-mastret version med fire nyindspillede ekstra numre. Tre af dem er tidligere indspillet på Finn Olafssons tredje solo-album "Elements", mens det fjerde er en speciel version af nummeret "The Eternal Journey" med gæsteoptræden af Anders Roland på bouzouki og Torsten Olafsson på tablas.

Nodebøger
For dem som gerne selv vil spille numrene, er samtlige titler fra "Acoustic Guitar" genudgivet på Musikforlaget Olafssongs i en ny bog med noder, tabulatur og illustrationer.
En tilsvarende nodebog med samtlige titler fra "Acoustic Guitar 2" vil blive udgivet i 2006.

Venstreklik midt i billederne for at åbne
NYT DOKUMENT med PR-fotos til download i 300dpi opløsning:
Finn Olafsson

Finn Olafsson


Venstreklik midt i et cover for at åbne
NYT DOKUMENT med PR-fotos til download i 300dpi opløsning:
Acoustic Guitar

Acoustic Guitar

Acoustic Guitar 2

Acoustic Guitar 2


Venstreklik midt i et cover for at læse mere om CD'en:
Acoustic Guitar

Acoustic Guitar

Acoustic Guitar 2

Acoustic Guitar 2

Til toppen

Finn Olafsson playing his Danish Kehlet Folk Rio guitar

Foto: Hans Ole Madsen

CD-anmeldelser: "Acoustic Guitar 2"

FOLKER! - Tyskland
#03, 2007 - Maj/juni 2007

"FINN OLAFSSON
Acoustic Guitar 2

"En veteran på den danske rock- og folk-scene tager med Acoustic Guitar 2 tråden op fra sit 1980-album Acoustic Guitar, som er blevet genudgivet i tidssvarende digital bearbejdelse. Meget afslappet, meget smuk tone - et forløb af tidløse melodier, som man gerne gør sig fortrolig med. Der bør ikke forløbe atter 27 år før et tredie album."

Oversat til dansk af Torsten Olafsson

Link til musikmagasinet Folker!'s website: www.folker.de

WWW.GUITAREN.DK
Juni 2006

På det seriøse danske guitarist website www.guitaren.dk
præsenterer guitareksperten Friðrikur Ellefsen Finn Olafsson's CD'er
"Acoustic Guitar" og "Acoustic Guitar 2" i mange detailler. Han skriver bl.a.:

"Finn Olafsson har med disse to akustiske cd’er sat et meget personligt præg på den akustiske guitar musik og ikke kun den danske eller nordiske,
men cd’erne har også internationale kvaliteter.
Jeg er også personligt imponeret over layoutet og den måde nodebogen til Acoustic Guitar præsenterer sangene.
Det er meget flot og af en høj international standard."

Læs hele omtalen på denne side: www.guitaren.dk

AKUSTIK GITARRE - Tyskland
4/06 - Juni 2006

"FINN OLAFSSON
Acoustic Guitar 2
(www.olafssongs.dk)

Olafssons nye album 'Acoustic Guitar 2' er, som titlen allerede antyder, en efterfølger til hans meget roste tidligere album fra 1980, som han - som alle sine øvrige albums - udgiver på sin egen pladelabel Olafssongs (www.olafssongs.dk) i København.

Hertil kommer - en lille kuriositet: Hans debut "Acoustic Guitar" blev allerede i 1980 i Tyskland udgivet på label'en Happy Bird. Endelig udkom derudover også nogle af disse numre på Time Wind Collection "Acoustic Guitar". Dermed skulle mangen en læser måske være bekendt med et eller flere numre fra den nu igen offentliggjorte førsteudgave.

Den, der endnu ikke kender til den sympatiske dansker, vil på "Acoustic Guitar 2" have noget af en opdagelse til gode: Udsøgte fingerspil-numre i bedste europæiske folk-tradition med et lejlighedsvist blik ud over Atlanterhavet. Til sammenligning med kunstnere som Adrian Legg, Bert Jansch eller John Renbourn, som ligger meget nær - men her stillet over for det drømmende, stemningsfulde melodiske spil med klar kontrast til den elegante vekselbas, men også til den europæiske renæssancemusik, som Olafsson tidligt kom i berøring med, og som han har studeret konsekvent i to år.

Rund og varm, brilliant og rig på overtoner sådan lyder Olafssons spil, indspillet på hans nye signature-model af den velrenommerede skandinaviske guitarbygger Kehlet (www.kehletguitars.com). Født i 1953, greb Olafsson i en alder af 11 selv guitaren, blev medstifter af den danske psykedeliske rockgruppe "ACHE", før han i 1972 dannede en akustisk variant af bandet sammen med sin bror Torsten. Han har for længst grundlagt egen pladelabel og slået sit navn godt og grundigt fast som producer og akustisk guitarist. I mellemtiden har Olafsson spillet sammen med alle de store på den akustiske scene og er en meget velset gæst på alle store festivaler."

Stefan Woldach
Oversat til dansk af Vibeke Lundblad


Se den tyske anmeldelse hér: "FINN OLAFSSON - Acoustic Guitar 2".

www.nordische-musik.de - Tyskland
Maj 2007

"Finn, hvor har Du dog forandret dig!
På sin LP "ACOUSTIC GUITAR", udgivet i 1980, havde den danske guitarist endnu lang hårpragt og overskæg - som man nu engang gjorde på den tid. Nu, på den anden udgave, poserer han næsten skaldet, om end indholdet følger det samme skema: Guitaristen, som har medvirket på mere end 150 albums, koncentrerer sig helt om den akustiske guitar og spiller - til forskel fra den første udgivelse - komplet solo og uden overdubs.

Hans melodiske stykker har rødder i Folk'en og får én til tænke på internationale kolleger som Alex DeGrassi, Peter Finger og Franco Morone: ganske vist en smule mindre virtuos og med færre raffinerede kompositioner i bagagen end disse, men ikke desto mindre elskværdigt og velunderholdende. Skulle man være afhængig af Olafssons guitarkunst, findes også 80er albummet "ACOUSTIC GUITAR" nu som remastered CD udvidet med fire bonus tracks. "

Peter Bickel
Oversat til dansk af Torsten Olafsson


Link til: http://www.nordische-musik.de

FOLK & MUSIK
Februar 2005

"For et halvt års tid siden deltog jeg i et arrangement, hvor et halvt hundrede herrer var forsamlet på en naturgrund ved en jysk fjord. Dagen var helliget mandigt samvær, og formålet var at drikke godt øl, føre dybsindige samtaler - om især godt øl - og ind imellem forlyste sig med lidt bueskydning, kast med en amerikansk football og roture på fjorden. Ud efter en anden slags godt øl. Man kunne også nuppe sig en spændende og sjælden øl fra bunden af et stort kar med vand. Man skulle tage den med tænderne, hænderne måtte ikke tages til hjælp. Hvis man snød, blev man idømt en straf. Siddende i smæde-stolen skulle man drikke en lunken, lys pilsner. Og ikke nok med det. Iført et par hovedtelefoner skulle man samtidig høre Pia Raug synge Hej, lille drøm. Den ultimative straf. Jeg snød, og jeg kom i stolen. Og jeg hørte Hej, lille drøm helt til ende (det tager nemlig sin tid at drikke en lunken, lys øl). Og tænk, jeg synes at genhøret med Finn Olafssons guitar på pladen var hyggeligt og godt. Alt andet ufortalt.

Der er gået næsten et kvart århundrede, siden Olafssons Acoustic Guitar udkom i 1980. Finn Olafsson har virket i det stille, som udgiver, producer og inspirator, foruden det efterhånden sporadiske samarbejde med Anders Roland. Væk er det lange hår og det lille overskæg, væk er den store Martin D-45. I stedet er her en mere asketisk udseende guitarist, og et lille udvalg af instrumenter fra danske Ole Kehlets værksted, i forskellige stemninger, der beskrives i den udførlige lille bog.

Det er en lidt nørdet plade, denne her. Så jeg opsøgte en anden nørd, min nabo Troels. Han er af den klare opfattelse, at det ikke er til at opdrive ordentligt spilleudstyr noget sted i verden, og derfor bygger han selv sine højtalere. Smukke, nærmest skulpturelle kabinetter i ædelt træ, med korte, håndleds-tykke kabler og fine, fine sager indeni.

Jeg fik ham til at lægge Acoustic Guitar 2 på, og hørte den der. Fornem lyd, utrolig smukt spillet, optaget og mastered. Men når så begejstringen har lagt sig igen, så står tilbage at der er sket mere interessante ting på guitarens område i det kvarte århundrede, der er gået siden det første solo-udspil fra mesterens hånd, end det man her får at opleve. Alligevel er det skønt lige at få lov at korte det kvarte århundrede af tiden, og genopleve den fede guitarlyd, og den fede måde at spille på. Finn Olafsson synes at have et nærmest zen-buddhistisk forhold til sin guitarmusik. Måske derfor bliver det alligevel fascinerende at høre på - på grund af hans insisteren, hans entusiasme og hans engagement. Det er en plade for nørder. Og vi er sikkert mange."

Jesper Henning Pedersen

MUSIKEREN
1. jan. 2005

"Da guitaristen Finn Olafsson i 1980 udgav sit første helt instrumentale solo-album "Acoustic Guitar", var det idéen at følge op med en to'er, der havde samme udgangspunkt. Der skulle dog gå 24 år, inden den var på gaden, og i den forbindelse genudgives den første i en remasteret udgave med fire nyindspillede ekstra numre.
Musikken er ikke så let at genrebestemme, men det er akustisk guitarmusik af høj klasse med det personlige udtryk i centrum, og på den nye cd er udtrykket rendyrket yderligere med kun en sologuitar og ingen overdubs."

GAFFA
6. dec. 2004

"Den danske guitarist Finn Olafsson udgav i 1980 sin første helt igennem instrumentale, akustiske guitarplade. Nu - 24 år efter - følger han den op med en lige så helt igennem helt instrumental, akustisk solo-cd, der trods en gennemgående høj kvalitet og en øget rutine og musikforståelse ikke rummer afgørende nybrud.
Den største, for ikke at sige den eneste forskel på de to udgivelser er, at Finn Olafsson denne gang selv har skrevet alle numrene. Alle er da også isoleret betragtet fine, lyriske, bundet i en nordisk klang. Men som helhed fremstår "Acoustic Guitar 2" alligevel en anelse monoton. Uden fornøden variation i udtrykket. Måske som følge af en mangel på vilje, evne eller trang til at udfordre udtrykket.
Når dét er sagt, skal Finn Olafsson alligevel også have ros for sit mod til at indtage det krævende felt, som en instrumental, akustisk guitarsolo udgør. "Acoustic Guitar 2" er på mange måde en fin, meget enkel og let aflæselig udgivelse, som meget vel - fortjent - kan nå ud til et stort publikum."

Ivan Rod

Til toppen


Guitaristen Finn Olafsson

Finn Olafsson begyndte at spille guitar i 1963 - 10 år gammel. Han var især inspireret af The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, The Who og The Searchers. Hans interesse for musikken var total, han øvede og øvede, havde ikke meget tid til skolelektierne og sad for det meste i skolen og tegnede guitarer i timerne. Sammen med sin bror Torsten Olafsson dannede han i 1964 pigtrådsorkestret Voces, som spillede til en masse ungdomsklubfester, skoleballer o.lign. rundt omkring på Amager, hvor brødrene voksede op. I 1965 og '66 var Voces husorkester i "Dansetten" i Tivoli, hvor Finn som 13-årig måtte have polititilladelse for at optræde, fordi der blev udskænket spiritus offentligt på stedet.

I 1967 dannede han bluesorkestret Mckenzie Set under stærk inspiration af The Yardbirds, Sonny Boy Williamson, John Mayall og guitarister som Eric Clapton, Peter Green, Jeff Beck og Jimmy Page. Finn forlod imidlertid blues'n, da Torsten Olafsson fik ham med i det nydannede beatorkester Ache i 1968, som i en periode havde øvet sammen som trio og manglede en guitarist. Ache gik i opløsning i 1971, men i 1975 tog Finn initiativ til en gendannelse, der varede frem til 1980. Endnu en rekonstruktion af bandet i 1985 fik ikke en længere levetid. Men det var i Ache, Finn Olafssons store el-guitarlyd for alvor fik luft under vingerne.

Finn Olafssons interesse for den akustiske guitar opstod i 1970. Da han hørte Crosby, Stills, Nash & Young's første plader med Martin stålstrengsguitarerne i front i lydbilledet, var han solgt. Også et band som America, Jeff Beck's version af "Greensleeves" og Bert Jansch's version af "Angie" satte ting i gang. Allerede på Ache's andet album "Green Man" fra 1971, bliver titelnummeret indledt med en lang akustisk guitarintro, og skridtet blev taget fuldt ud, da Finn i 1972 dannede Acoustic Ache sammen med Torsten Olafsson. I denne sammenhæng var den akustiske guitar for første gang helt i fokus efter at de to brødre i et par år havde jam'et sammen på akustiske guitarer, når de ikke spillede symfonisk rock med Ache.

Acoustic Ache fik en ganske kort levetid og fra 1973-75 koncentrerede Finn Olafsson sig om at udforske både den akustiske stålstrengsguitar og den klassiske nylonstrengsguitar, mens han levede af at undervise i guitarspil. Han skrev i denne periode også en masse instrumentalmusik og flere sange, som blev indspillet på hans første solo-album "Savannah". Dette blev indledningen til en 14 år lang periode, hvor Finn Olafsson udover turné- og indspilningsaktiviteter med Ache og en lang række kunstnere som f.eks. Pia Raug (1978-83), Erik Grip (1985), Helge Damsbo (1978-87), DK (1984-86), Anne Linnet (1986-88) og Per Wium (1987-88) (se diskografi) arbejdede intenst med sit eget personlige musikalske udtryk, hvilket resulterede i solokoncerter og solopladerne "Acoustic Guitar" og "Elements".
I 1984 startede Finn sit samarbejde med guitaristen Anders Roland, med hvem han indspillede og turnerede i 6 år og det blev i denne sammenhæng hans "sjæl" og arbejde med den akustiske guitar var allermest koncentreret.

I 1990 valgte Finn Olafsson at stoppe turnélivet for en tid for at hellige sig arbejdet som musikforlægger. Han etablerede samtidigt sit indspilningsstudie Olafssongs Studio, hvor han siden har medvirket som studieguitarist på talrige indspilninger og produceret en række plader. I 2001 genoptog han sit samarbejde med Anders Roland, med hvem han nu igen turnérer og indspiller. I 2002 blev således opsamlingsalbummet "Tilbage til nutiden" udgivet, som udover udvalgte numre fra de tidligere albums også indeholder to helt nye numre. I forbindelse med et internationalt fremstød, er dette album netop også blevet udgivet i en engelsksproget version med titlen "Back to the Present", som indeholder endnu et nyt nummer, "Still Water" ("Havblik").

Den nyeste Anders Roland & Finn Olafsson CD, "DUO", udkom d. 5. juni 2003.
14. april 2004 udkom så rock-bandet ACHE's nye støttesang til Christiania, "De skæve drømme" på CD-single, med Finn som guitarist og producer.
Sidst, men ikke mindst, blev Finn Olafssons to soloalbums "Acoustic Guitar " & "Acoustic Guitar 2" udgivet - også i 2004.

Finn Olafsson
Finn Olafsson
i studiet, 1970

































































Til toppen

Finn Olafsson

Komponisten Finn Olafsson

Finn Olafsson er selvlært som komponist. Hans kompositoriske tiltag startede i 1968, i det der bedst kan betegnes som et komponistkollektiv med de andre musikere i Ache. De øvede meget intenst og improviserede lange forløb sammen. I denne sammenhæng opstod nye ideer, hvoraf det bedste blev udgangspunkt for egentlige kompositioner. Siden begyndte Finn Olafsson at arbejde mere kompositorisk målrettet med sin bror Torsten Olafsson og de skrev i en periode flere numre sammen til Ache og Acoustic Ache.
Fra 1973-75 skrev Finn Olafsson materialet til sit første soloalbum "Savannah" bestående af såvel instrumentalmusik som af sange med hans egne tekster. Fra 1977-80 leverede han materiale til Ache's repertoire og i samme periode formedes hans særegne guitarkompositioner for akustisk stålstrengsguitar sig. Albummet "Acoustic Guitar" (1980) indeholder således udelukkende denne type kompositioner. Flere instrumentalnumre blev skrevet til det tredje soloalbum "Elements" (1981) og i denne periode skrev Finn Olafsson også et par numre til Pia Raugs album "Saga".
Han var i gang med at skrive mere ny akustisk guitarmusik, da han og Anders Roland startede deres samarbejde i 1984. De to guitarister leverede hver især materiale til deres første duoalbum "Sight-seeing" (1984), mens de næste albums "Feriedage" (1986) og "Globetrotter" (1988) består af guitarmusik, som de skrev sammen. De komponerede ligeledes sammen en del musik til TV og kortfilm.
I 2001 genoptog Anders Roland & Finn Olafsson deres samarbejde hvilket i 2002 blev manifesteret med opsamlingsalbummet "Tilbage til nutiden", som udover udvalgte numre fra de tidligere albums også indeholder to helt nykomponerede numre.

I løbet af de seneste år har Finn Olafsson skrevet en række nye akustiske sologuitarstykker, som er planlagt til udgivelse i 2004 og derudover nye skitser, som indgår i det materiale, Anders Roland & Finn Olafsson har skrevet færdigt sammen i forbindelse med deres turneer og deres nyeste album "DUO".

Til toppen

Produceren Finn Olafsson

Finn Olafssons debut som pladeproducer var i 1976 ved indspilningen af hans eget første soloalbum "Savannah". Efter at have arbejdet kollektivt i Ache, var det helt naturligt, at han nu skulle bestemme ALT i forbindelse med indspilningen af "Savannah". 
Mange indspilningsideer skulle afprøves og der var god plads til eksperimenter, idet Finn fik lejlighed til - som den første - at indspille i de nystartede ROC studier på Amager, der skulle prøves grundigt igennem, før de "rigtige" kunder skulle arbejde i studiet.
Produktionen blev meget vellykket, og det var derfor meget naturligt, at Finn derefter skulle producere Ache albummet "Blå som altid" (1977).
Med disse to albums havde Finn Olafsson manifesteret sig som en producer, som både kunne få helt enkel akustisk guitarmusik og storladen symfonisk rockmusik til at lyde optimalt, og starten til en lang karriere som producer var dermed skabt. 

I de følgende 25 år har Finn Olafsson produceret plader med en lang række kunstnere (se den komplette diskografi), eksempelvis Ache, Helge Damsbo, Pia Raug, Erik Grip, Lars Lilholt, Lasse & Mathilde, Effy og Eliten, Harlot, Excess Bleeding Heart, B-Joe, Anders Roland, Kasper Søeborg, Torsten Olafsson, Tony Vejslev og naturligvis også egne soloalbums og duoalbums sammen med Anders Roland. Finns arbejde som producer og tekniker har siden 1990 fortrinsvis fundet sted i hans eget studie Olafssongs Studio, som nu er beliggende i Græsted, Nordsjælland.

Til toppen

Finn Olafsson i studiet

Musikforlæggeren Finn Olafsson

Finn Olafsson etablerede musikforlaget Olafssongs i 1980, men allerede mange år før havde han erkendt, at hvis han skulle gøre sig forhåbning om at få det med musikken til at blive til noget, så måtte han også have styr på (for musikere som regel så kedsommelige ting som) økonomi og administration af rettigheder, booking, skatteregnskaber etc. Han begyndte derfor allerede at booke som teenager og etablerede Ache Booking og Ache Songs i 1975.
Da han i 1980 ikke kunne finde interesse blandt de eksisterende forlag for at udgive et nodehæfte med musikken fra hans andet soloalbum "Acoustic Guitar", besluttede han sig for selv at gøre det - med hjælp af sin bror Torsten Olafsson.
Og det blev starten på Musikforlaget Olafssongs, som fra 1980-90 specialiserede sig i udgivelse af dansk rytmisk musik på noder. Et stort antal nodebøger blev produceret, og som en følge af, at det ikke altid var lige let at overbevise de eksisterende pladeselskaber om at udgive den musik, Finn Olafsson mente burde udgives, etableredes også pladelabelen Olafssongs i 1983.
I 1990 etablerede Finn Olafsson Olafssongs Studio, solgte nodekataloget til Warner/Chappell Music og arbejdede til april 2000 som administrerende direktør for Warner/Chappell Music Denmark A/S.
Nodeudgivelserne fortsatte i dette regi, mens Finn Olafsson sideløbende administrerede sine rettigheder i Musikforlaget Olafssongs og udgav plader på Olafssongs labelen.
I 2000 blev alle aktiviteter koncentreret igen i Musikforlaget Olafssongs.

Finn Olafsson har gennem årene været stærkt musikpolitisk engageret bl.a. som kritisk revisor i DJBFA, DMFF og KODA, bestyrelsesmedlem i DMFF, bestyrelsesmedlem i PILOT, medlem af Statens Musikråds Repræsentantskab, medlem af KODAs Musikfaglige Udvalg, medlem af Dansk Rock Akademi og medlem af KODAs Artlab Udvalg.

Til toppen

Soloplader

 
FINN OLAFSSON
Finn Olafssons Savannah
KMF LP, 1976
Læs mere om LP'en ved at klikke på cover'et
Savannah
FINN OLAFSSON
Acoustic Guitar
Metronome LP, 1980
Læs mere om LP'en ved at klikke på cover'et
Acoustic Guitar
FINN OLAFSSON
Elements
Metronome LP, 1981
Læs mere om LP'en ved at klikke på cover'et
Elements
FINN OLAFSSON
Finn Olafsson plays Kehlet guitars
Olafssongs maxi-CD, 2003
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Finn Olafsson plays Kehlet guitars
FINN OLAFSSON
Acoustic Guitar
Olafssongs CD, 2004
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Acoustic Guitar
FINN OLAFSSON
Acoustic Guitar 2
Olafssongs CD, 2004
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Acoustic Guitar 2

Til toppen

Duoplader med Anders Roland

 
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
Sight-seeing
Olafssongs OCD 002
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Sight-seeing
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
Feriedage
Olafssongs OCD 003
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Feriedage
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
Globetrotter
Olafssongs OCD 010
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Globetrotter
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON med JYTTE PILLONI
Himlen over dig / Moretes tema
Olafssongs OSP 007
Læs mere om single'n ved at klikke på cover'et
Himlen over dig/Moretes tema
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
Tilbage til nutiden
Olafssongs OCD 037
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Tilbage til nutiden
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
Back to the Present
Olafssongs OCD 040
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
Back to the Present
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
DUO
Olafssongs OCD 041
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
DUO
ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
BLUES
Olafssongs OCD 051
Læs mere om CD'en ved at klikke på cover'et
BLUES

Til toppen

Plader med rock-gruppen Ache

Ache: De Homine Urbano (Philips LP, 1970)
Ache: Shadow of a Gipsy/Over the Fields (Philips single, 1970)
Ache: Green Man (Philips LP, 1971)
Ache: Shadow of a Gipsy/Over the fields (Fontana LP, Top Pops no. 1, 1972)
Ache: Shadow of a Gipsy (IFPI Danmark dobbelt-LP, 1973)
Ache: De Homine Urbano/Green Man (Philips dobbelt-LP, 1976)
Ache: Majestætens marionetter (Christiania-pladen: CBS LP, 1976)
Ache: Pictures from Cyclus 7 (CBS LP, 1976)
Ache: Blå som altid (KMF LP, 1977)
Ache: Slaraffenland/Trådt ud af skyggen (KMF single, 1978)
Ache: Stærk tobak (Rocords MC, 1978)
Ache: Passiv ryger (Rocords MC, 1979)
Ache: De Homine Urbano/Green Man (Philips/Universal CD, 2000)
Ache: Christiania: "De skæve drømme" (Olafssongs CD-single, 2004)
Læs mere om Universal Music CD'en ved at klikke på cover'et

Læs mere om CD-singlen "De skæve drømme" ved at klikke på cover'et
Shadow of a Gipsy

De Homine Urbano/Green Man

ACHE 2004: De skæve drømme

Til toppen

Link til The Ache Rock Band Official Website, Denmark

www.achesite.dk
 

Link til komplet diskografi

Klik for at åbne ny side med diskografien
 

Noder

Finn Olafsson: Acoustic Guitar (Olafssongs guitarnodebog, 1980)
Finn Olafsson: Sologuitar (Olafssongs guitarnodebog med tabulatur, 1981)
Anders Roland & Finn Olafsson / Sten Kaalø: "Himlen over dig"
Trykt i "Alle Tiders Sangbog 2" (Warner/Chappell Music Denmark 1409496, 1994)
"Shadow of a Gipsy" (Peter Mellin/Torsten Olafsson/Ache)
Trykt i "Alle Tiders Sangbog 2" (Warner/Chappell Music Denmark 1409406, 1994)
Finn Olafsson: Acoustic Guitar (Olafssongs 2000 Catalog OC 2002-02, 2003)
Anders Roland & Finn Olafsson / Sten Kaalø: "Himlen over dig"
Trykt i "Imudico's Melodibog 73" (Musikforlaget Imudico, 2005)
Finn Olafsson: Acoustic Guitar 2 (Olafssongs 2000 Catalog OC 2006-02, 2006)
Acoustic Guitar, 2002

Acoustic Guitar 2, 2006

Link til komplet nodebibliografi

Komplet nodebibliografi
 

Kontakt & website

Telefon: 48 39 22 59
E-mail: fo@olafssongs.dk

www.finnolafsson.com
 

Til toppen Til forsiden
 

Musikforlaget Olafssongs • Olafssongs Music Publishing
Pårupvej 44 • DK-3230 Græsted • Danmark
Telefon: (+45) 48 39 22 59 • Mobil: (+45) 29 26 34 59
E-mail: ol@olafssongs.dk